Colloidal Silver

 VitaZymes Scandinavia

Colloidal Silver - også kaldet Sølv-vand på dansk

  Verdens ældst kendte medicin

– et moderne must


Stafylokokker, streptokokker og pneumokokker, kolibakterier, stivkrampe, salmonella – kolloid sølv kan gøre det af med de mest frygtede bakterier og virus. Men sølv er ikke bare mod skadelige mikroorganismer, det er også livsnødvendigt for vort immunsystem


Af journalist Carsten Hansen


Frem til Anden Verdenskrig blev sølv brugt som antibiotikum: til at dræbe skadelige bakterier. Det blev brugt til behandling af et utal af sygdomme – alt fra øjeninfektioner over eksem til forstørret – betændt – prostata og gonoré. Med kommercialiringen af syntetisk penicillin vendte medicinalvirksomhederne imidlertid sølv ryggen. Sølvpræparater er nemlig ikke lige så god en forretning som kunstigt fremstillet penicillin. Og det er en skam, for sølv – eller rettere: kolloid sølv – er på mange måder penicillinen overlegent samtidig med, at det ingen kendte bivirkninger har.


Livsnødvendigt for vores T-celler


Men lad os begynde med sundhed: Sølv er på linje med andre mineraler – selen, krom, kobber, magnesium og så videre – et livsnødvendigt stof for kroppen. Vores immunsystem kan ikke fungere optimalt uden sølv, der er nødvendigt for udvklingen af T-celler. Som andre mineraler forekommer sølv naturligt i små mængder i jord og vand. Det er fra jorden – altså afgrøderne – vi skal søge at blive forsynet med sølv, og her er problemet det samme for sølv som for alle andre mineraler, at med de moderne dyrkningsmetoder er der i vore dage alt for få mineraler tilbage i jorden til, at vi ad den vej kan holde vore kroppe velforsynede. Det ansloges således allerede i FN’s Jordtopmøderapport fra 1992 (Earth Summit Report), der byggede på meget omfattende undersøgelser, at der var 85 procent færre mineraler i jorden end blot 100 år tidligere. Når man samtidig betænker, at mineraler er langt vigtigere for kroppens funktion end eksempelvis vitaminer – mange processer kan ganske enkelt ikke finde sted uden tilstedeværelsen af mineraler – står det klart, at jordens mangel på mineraler, må have en afsmittende virkning på vores helbredstilstand.


Kan hjælpe kroppen af med kræft


Specielt i relation til sølv, er den amerikanske kræftlæge, Gary Smith, der med stor succes har behandlet kræftpatienter med kolloid sølv, gået så langt som til alt sige, at sølvmangel muligvis er en af de største årsager til, at kræft eksisterer og øges i så stor hastighed. Han er overbevist om, at sølv er nøglen til et korrekt fungerende immunforsvar. Hos de patienter, han behandlede, kunne han i øvrigt konstatere, at jo mere kolloid sølv de fik, jo hurtigere kom de sig.

En anden amerikansk læge, ortopædkirurgen Robert O. Becker, der ved siden af sit praktiske virke som læge også bedrev banebrydende forskning, påviste også en klar sammenhæng mellem sølv og kræfthelbredelse. Han ledte via sølv en svag elektrisk strøm ind i tumorcellerne og fandt til sin glæde, at sølvionerne fik kræftcellerne til først at dediffrentiere – altså gå tilbage til deres cellemæssige udgangspunkt, hvor alle gener i cellen er aktive, og cellen derfor i princippet kan danne et hvilket som helst type væv: hjerte, muskel, hud, og så videre. Fra dette umodne stadium blev de så igen til raske, velfungerende, specialiserede celler som, før de blev kræftagtige.


Gamle kinesiske tekster rådede til brug af sølv


Det kan godt være, at moderne medicinsk forskning har afdækket yderst interessante egenskaber ved sølv, men sølvs antibakterielle og lægelige brug går alenlangt tilbage. Vi ved således, at det var almindeligt i de antikke græske, persiske og ægyptiske kulturer at opbevare blandt andet vand i sølvbeholdere. I Norden brugtes det også, indtil nedkøling i 1900-tallet blev almindeligt udbredt, at komme en sølvmønt i mælken for at forhindre den i at gå til.

Et oldgammelt kinesisk lægeråd går endvidere ud på, at man for at forhindre infektion bør gnide en sølvgenstand i såret, hvis man er blevet bidt af en gal hund. Endelig antages det, at den væsentligste årsag til, at overklassen ramtes væsentligt mindre under pestepidemierne – deres hygiejne var nemlig bestemt heller ikke altid for god – skyldtes, at de spiste med sølvbestik og drak af sølvbægre. Det var også almindeligt dengang at lade spædbørn sutte på en sølvske for at forhindre, at de blev syge, og det er herfra udtrykket at være ”født med en sølvske i munden” stammer.


Tyfus, forstørret prostata og eksem


Det var dog først i 1880’erne, at man egentlig begyndte at udforske sølvs medicinske anvendelsesmuligheder. Det førte hurtigt til gennembrud i behandlingen af blandt andet tyfus og miltbrand. Snart blev sølv også brugt til behandling af tuberkulose, gonoré, stafylokker, kolibakterier og andres smitsomme mikroorganismer. Det kan i høj grad tilskrives den amerikanske læge Henry Crookes, der dedikerede en stor del af sit liv og lægelige virke til udforskningen af sølvs medicinske anvendelsesmuligheder og med god grund regnes for faderen af den brede anvendelse af kolloid sølv.

Crookes’ videnskabelige rapporter kan sammnfattes i hans påstand om, at der ikke findes nogen kendt mikrobe, som ikke kan dræbes af kolloid sølv i et laboratorie inden for seks minutter. Hans samtidige – lægen Malcomlm Morris – opdagede, at sølv også virkede på en forstørret – betændt – prostata og på hæmorrider og eksem.

Ironisk nok var grundlæggeren af den medicinalvirksomhed, som i dag kendes under navnet Merck – Albert Searle, en af kolloid sølvs varmeste fortalere. Han skrev en bog om emnet: ”Brugen af kolloid sølv inden for sundhed og sygdomsbehandling” (”The Use of Colloids in Health and Disease”), idet han især slog på, at sølv ikke bare var meget effektivt, men også helt og holdent ufarligt, hvilket mange medicinske behandlinger både dengang og i dag så langt fra er. Hans virksomhed producerede og solgte kolloid sølv, indtil de mere lukrative syntetisk fremstillede antibiotikapræparater vandt frem efter Anden Verdenskrig. De syntetiske præparater kunne patenteres og dermed levere et større afkast til aktionærerne, fordi man som monopolindehaver kan sætte sin pris væsentlig højere end, når man har konkurrence.


Sølv meget mere effektivt i dag


Sølv blev af gode grunde betragtet som et vidunderligmiddel. Sygdomme – ofte foråraget af potentielt dødelige bakterieangreb – som man førhen havde stået hjælpeløs overfor, kunne pludselig kureres. I begyndelsen af 1900-tallet var behandling med sølv dog en bekostelig affære. Udgifter til en enkelt behandling – der skulle ofte mange til – kunne let løbe op i hvad, der i nutidspenge svarer til 5.000 kr. Det var derfor forbeholdt de få. I dag ville mange nok også betakke sig behandling med den sølv, som man var i stand til at fremstille med datidens metoder.

Det sølv, som man kunne fremstille i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, er alenvidt fra det sølv, der kan laves i dag. De sølvpræparater, man brugte, var ikke rent sølv, som man kender det i dag: sølv i kolloid form. Det var blandingsprodukter i form af sølvsalte – som oftest sølvnitrat – og sølvprotein. Og når man ikke fremstillede sølvet ad kemisk vej, tyede man til ”møllestensmetoden”, hvor man ganske enkelt slog metallisk sølv i bittesmå dele. Ofte gav man intravenøse injektioner, hvor sølv i dag som oftes drikkes.

I dag fremstilles sølv elektrisk, og det betyder ikke bare, at sølvpartiklerne er mange gange mindre – mere end tusinde gange mindre, de er også meget mere ensartede størrelsesmæssigt set, det gør også, at sølvet i en god kvalitet kolloid sølv i overvejende grad er på ionform frem for i partikelform – typisk 80/20 ioner/partikler. Sølvet er også typisk – og bør være – rent sølv, hvilket i praksis betyder 99,99 procent rent. Bedre fremstillingsteknikker har også betydet væsentligt lavere priser. I dag kan man få en god kvalitet kolloid sølv til 500 kroner for en halv liter.


Det at sølv er fremstillet elektro-kolloidt, er ikke i sig selv ensbetydende med, at det er af høj kvalitet. Inden for elektro-kolloid sølv kan der i princippet være lige så stor forskel på kvaliteten som på elektro-kolloid sølv og kemisk fremstillet sølv. ”Den blå mand”, som man næsten uundgåeligt vil støde på før eller siden, hvis man søger ”kolloid sølv” på internettet, blev ikke blå for ingen verdens skyld. Han drak adskillige liter hjemmelavet kolloid sølv om dagen, og satte efter sigende dosen op, da hans læber begyndte at grånes, fordi han forestillede sig, at misfarvningen kunne gøre ham verdenskendt. Med sit nærmest smølfeagtige udseende havde han en ekstrem form for argyria, som skyldes, at sølvpartiklerne i hans hjemmelavede sølvvand på grund af deres størrelse ikke kunne blive udskilt af kroppen, og derfor ophobedes i huden.


Effektivt selv i uendeligt små koncentrationer


Rent bortset fra, at de fleste nok ikke finder en grå hud attraktiv, så er det ganske ufarligt at have argyria, men også umuligt at udvikle med vore dages kolloide sølv, der er så småt, at det ikke ville kunne sidde fast i vævet. Dertil kommer, at netop fordi sølvpartiklerne i dag er så små og dermed så meget mere effektive, gives sølv i så små koncentrationer, at det med et dagligt indtag på en deciliter – hvilket er mere end man normalt ville give selv i terapeutisk sammenhæng – ville tage et gennemsnitligt menneskeliv at komme i nærheden af de mængder, der som minimum kræves for, at huden ville kunne få et gråligt skær. – Og igen, det forudsætter, at sølvpartiklerne rent faktisk ikke kunne blive udskilt af kroppen, hvilket de kan. Man har faktisk lavet målinger af udskillelsesrytmen, for at se, hvordan og hvor hurtigt kroppen udskilte sølvet.


Blander sig med vandpartiklerne


Det at sølvet betegnes som kolloid har at gøre med, at sølvpartiklerne er suspenderet – jævnt fordelt – i et andet materiale, der betegnes som en sol. Når der som for kolloid sølv er tale om en vædske og denne vædske er vand, kaldes det en hydrosol (’hydro’ er græsk for vand) – altså: kolloid sølv-hydrosol. Mange vil måske foretrække blot at tale om sølvvand. Et kolloid er kendetegnet ved, at det ikke opløses i det materiale, hvori det indgår – er suspenderet i. Et kolloid stof hverken opløses eller bundfælder i solen.

Den bedste kolloide sølv i dag måler mellem én og 10 nanometer – eller 0,001-0,01 mikrometer. Til sammenligning måler et rødt blodlegeme ca. 8 mikrometer – eller 800 nanometer. Mængden – eller koncentrationen – af sølvpartikler i vandet måles i ’ppm’, der er en forkortelse for parts per million – dele pr. million. Hvis sølvet har en koncentration på 25 ppm svarer det til, at der er 25 mg sølv per liter vand.

Hvis man forestillede sig, at man havde en miniæske på én kvadratmillimeter, ville der kunne være mere end én milliard – ettusinde millioner – sølvioner i æsken. Jo mindre sølvpartiklerne er, jo mere effektivt virker de, fordi de bedre kan komme ind. Samtidig får man også mere ud af den samme mængde sølv.


Én sølvpartikel nok til at gøre det af med en bakterie


Hvis man forstiller sig, at man på den ene side har en sølvpartikel på størrelse med et knappenålshoved og på den side lige så mange nanostore sølvpartikler, som kan være i selvsamme knappenålshoved – mere én milliard (nok snarere to milliarder), så er det ikke svært at se, at nanopartiklerne kan gøre det af med mellem én og to milliarder mikroorganismer, mens den knappenålshovedstore sølvpartikel til sammenligning kun kan gøre det af med én. (Der bortses herved fra, at den knappenålshovedstore sølvpartikel er for stor til at gøre det af med nogen som helst mikroorganisme, der naturligvis er meget mindre end et knappenålshovede og derfor ikke ville kunne sluge en sølvpartikel – det blot for illustrationens skyld.)

Hver sølvpartikel kan gøre det af med én mikroorganisme. En mikroorganisme skal med andre ord ikke sluge mere end én sølvpartikel, førend de er uskadeliggjort. Det er også derfor sølv i dag er så meget mere effektivt end førhen – selv ved meget små kontcentrationer. Sølvparrtikler mere end tusinde gange mindre, end de var for hundrede år siden. Og ikke bare er sølv effektivt i kroppen, det bliver også let ledt rundt i blodet, ligesom eventuelt overskydende – ubrugt – sølv let bliver udskilt af kroppen.

Der er stadig nogen uneinghed eksperterne imellem, om sølvioner virker bedre end sølvpartikler. Nogle hælder til at fremhæve, at det netop er, når sølvet som ion har en positiv ladning, at det bliver tiltrukket af de negativt ladede skadelige mikroorganismer, mens andre påstår, at mikroorganismerne ikke kan undgå at opsuge sølvet, uanset om det er på ionform eller i partikelform.


Lader tarmfloraen i fred


Der er flere grunde til at bruge sølv udover – naturligvis – den, at det det er yderst effektivt overfor skadelige – i nogle tilfælde potentielt dødelige – mikroorganismer. Først og fremmest lader kolloid sølv de gavnlige bakterier være i fred, og man får derfor ikke sin gode tarmflora banket i sænk med en sølvkur sådan, som det er tilfældet med en penicillinkur. En dårlig fordøjelse lægger som bekendt grunden til et dårligt helbred. Hvis man er allergisk over for penicillin, kan kolloid sølv endvidere være et nødvendigt alternativ. I nogle tilfælde kan penicillin forårsage stærke allergiske reaktioner i form at anafylaktisk shock.

Det, som mange sikkert tænker på, er alle de resistente bakteriestammer. Mange af de syntetiske typer af penicillin, som i dag markedsføres, kommer i stigende grad til kort over for et stadigt stigende antal bakteriestammer, der har udviklet resistens over for penicillin. Her kan kolloid sølv være et nødvendigt alternativ. Nu er der måske nogle, som tænker: ”Vil bakterierne ikke kunne udvikle resistens over for sølv, hvis vi giver os til at bruge sølv lige så meget, som vi bruger penicillin i dag?” Det er ikke særlig sandsynligt. Ikke blot, fordi sådan en resistens allerede skulle være udviklet gennem den udstrakte brug af sølv, som allerede har fundet sted, men også på grund af den måde sølv uskadeliggør bakterier på ved, at bakterierne opsuger sølvet og derved ”kvæles” i det.

I forhold til vira, er der endnu bedre grunde til at ligge inde med kolloid sølv end de – nok så irriterende – sæsonbetingede infuenzaer. Inden for det seneste årti har vi set, hvordan fugle- og svineinfluenza- samt ebolavirussen har kunnet tage livet af mennesker, alt imens deres kære og sygehuspersonale hjælpeløse har set til.


Helbred i egen hånd


Forskningen i sølv – som i så mange andre forhold – er ikke et afsluttet kapitel, men snarere et spørgsmål om at afdække stadig mere viden om de processer, der gør sølv så effektivt mod skadelige mikroorganismer. Efter en pause på et par årtier begyndte forskerne igen for alvor i 1960’erne og 1970’erne at interessere sig for sølv, hvor man blandt andet opdagede, at kolloid sølv også virkede særdeles godt på gær og svampe – herunder også over fod- og neglesvamp, som ofte kan være svært at slippe af med, hvis de først har fået ordentligt fat. En meget væsentlig opdagelse blev endvidere gjort af en gruppe amerikanske forskerere, der fandt ud af, at kolloid sølv kunne gøre det af med den frygtede brandsårsbakterie Pseudomonas auruginosa, som alle dage har været et stort problem for penicillin at gøre noget ved. Samtidig helede huden dobbelt så hurtigt som normalt. Mange brandsårplastre indeholder derfor i dag sølv.

Der opstod også dengang – især i USA – en folkelig bølge for brug af sølv, fordi det gav den enkelte magt til at tage vare på egen helbredelse uden lægelig intervention. Gennem årene har stadigt flere amerikanere taget kolloid sølv til sig. I slutningen af 1990’erne forsøgte en forenet medicinalindustri at formå den amerikanske Føde- og Medicinforvaltning (Food and Drug Administration – FDA) til at forbyde kolloid sølv – angiveligt af frygt for konsekvenserne på virksomhedernes bundlinjer. FDA, der ellers ofte har udvist en stor beredvillighed til at følge medicinalvirksomhedernes anmodninger, kunne imidlertid ikke finde én eneste saglig grund at hænge et forbud op på. I stedet forbød føde- og lægemiddelforvaltningen sælgere af kolloid sølv at reklamere for den ellers alene i moderne tid yderst veldokumenterede medicinske brug af kolloid sølv. I dag bliver kolloid sølv derfor alene solgt for dets helsebringende virkning – som såkaldt ”kosttilskud”.


Sikkert at bruge sølv


At sølv er helt og holdent ufarligt, som Merck-grundlæggeren bekendtgjorde det for hundrede år siden, har man nu om dage blandt andet det amerikanske Agentur for Miljøbeskyttelse (Environment Protection Agency – EPA) og det måske bedre kendte – ligeledes amerikanske – Center for Sygdomskontrols (Center for Disease Control – CDC) ord for. Sidstnævnte betragtes ellers af mange som medicinalindustriens reklamesøjle for vacciner, så når de erklærer, at sølv hverken er giftigt eller kan fremkalde kræft, må det så meget desto mere stå for troende.

Uhelbredelige sygdomme ingen forhindring med sølv

De stoffer, som hjælper folk af med sygdomme og lidelser, der ifølge ortodoks medicin er ”uhelbredelige”, men som ikke står på medicinalvirksomhedernes produktlister, er der en tendens til, at vi ikke hører om. For 20 år siden kurerede en amerikansk kvinde således sig selv for en slemt fremskreden MS-lidelse. Hun kunne dårligt gå og måtte bruge stok, da hun hørte om kolloid sølv og besluttede sig for at begynde at tage det. To år senere og hun var stort set symptomfri. Nadine Wooley er et andet eksempel på en MS-patient, der tog eget helbred i egen hånd, og det skrev hun en bog om: “Hvordan man kan helbrede sig selv for multiple schlerose” (”How to Beat Multiple Schlerosis”).

Et andet enestående tilfælde er den amerikanske læge, Paul Farbers, historie: Farber fik i 1992 konstateret borrelia. Trods adskillige penicillinkure lykkedes det ham aldrig rigtigt at slippe af med sygdommen. Det var først efter, at han i mere end et halvt år havde medikamenteret sig selv med kolloid sølv, at han helt og holdent slap af med de vedholdende borreliabakterier. Farber gav sig derefter til at behandle sine patienter med kolloid sølv og opnåede de mest utrolige resultater. Blandt andet blev flere af hans patienter kureret for AIDS. Farber har efterfølgende skrevet en bog om sine erfaringer med kolloid sølv: “Mikro-Sølv-Kuglen” (”The Micro-Silver Bullet”).



 


VitaZymes Colloidal Silver forhandles hos VitaZymes Scandinavia og Nature Pharma Spain


500 ml – 25ppm : 49,50euro

250 ml – 25 ppm: 29,50 euro

100 ml – 25 ppm – spray: 19,50 euro




Copyright  © All Rights Reserved           VitaZymes Scandinavia, Los Espartales 33, 29650 Mijas - Malaga - Spain                         


mail: info@vitazymes-scandinavia.com           telefon: +34 665 417 495    VATno/ Y6220248G       (Der tages forbehold for trykfejl på siderne)